Godt nytår med fjer på

For Mågen og Kragen begynder det sådan her:

Kragen slår sig ned i en grøftekant for at surmule lidt over tilværelsen. Han ved først ikke, hvad det er, men der mangler noget. En ubestemmelig længsel trækker ham i fjerene. Og det selv om at han lige dér har næsten alt. Foran ham i hjulsporet ligger et fladt pindsvin. En traktor har vel gavmildt serveret ham dagens ret, men Kragen, der ellers ikke er kræsen, føler sin appetit truet. Han må have nogen at dele sit held med, tænker han, ligesom han må have nogen at dele sit mere uhåndgribelige tungsind med. Det er ikke kun pindsvin, som bliver jævnet med jorden; før eller siden ender vi alle i samme højde, tænker Kragen og letter med et lille skræp.

På en tagryg i en anden, mere tætbebygget, landsdel sidder Mågen og dagdrømmer. Ved siden af ham knirker en vejrhane, og han vender sig uden at tænke over det med næbet i samme retning. Han stiller sig altid med vinden lige ind i ansigtet, hans lyse humør tager farve af alle indtryk, som blæsten fører med sig. Historiens vingesus og alle de nye strømninger, det hele blander sig i luften omkring ham, og der går næppe et øjeblik, hvor han ikke føler trang til at lette og flyve et nyt sted hen. Mågen, der lige har haft meningitis, har et hoved, som gnistrer af en ny rastløshed, og som sådan er det rent held, at Kragen finder sin ven hjemme der på tagryggen.

Kragen slipper resterne af pindsvinet på tagryggen. – Tak for invitationen.

De to fugle kigger på det fladkørte pindsvin. – Er det mikado? Mågen tøver.

– Næ, det er middagsmaden, svarer Kragen. – Det bedste tilværelsen har til os.

– Mhh, siger Mågen, som er en høflig fugl. – Det ser lækkert ud.

Mens de hakker i det, fortæller Kragen, at han har planer om at tage ud på eventyr, en ekspedition til Lolland måske. – Hvem ved, hvilke oplevelser der venter der?

– God idé, siger Mågen. – Du må sende mig et brev og fortælle om det. Jeg har selv overvejet at rejse lidt rundt, skrive om det, jeg ser.

– Så får jeg vel også et brev i ny og næ?

– Det kan du tro! Og Krage, du bliver sgu nødt til at spise noget sundt engang imellem. Jeg kender et godt spinatbed. Vi skal holde os flyvende, være vågne og til stede i verden med skærpede sanser. Fra nu af vil vi være spinatfugle!

Startskuddet: Spinatfuglene er gået på vingerne denne 1. januar. Bag dem ligger krudtrøg og alkoholtåge, foran et helt friskt og nyt år fuld af oplevelser og muligheder. Følg med i deres brevveksling her på siden, hvor et skræp vil lyde hver søndag morgen. Velkommen til – og (frem for alt) godt nytår!