Foredrag

Vi har ikke syet fuglekostumer endnu, men det skal nok komme. Et forfatterforedrag kan være en utrolig kedelig disciplin, men det kan omvendt også være underholdende og øjenåbnende. I fællesskab med publikum flakser vi hen over vores værker og vil undervejs oplyse og naturligvis give stof til eftertanke. Spinatfugle er måske opblæste og skræppende, men heldigvis ikke selvhøjtidelige. Et aktivt spørgende og protesterende publikum er en gave.

Vi kan på forhånd aftale at dykke ned i bestemte emner, men vi leverer også gerne, hvad der ligger øverst i den mentale bunke.

Og skulle nogen have lyst til at sy hoveder og fødder til Mågen og Kragen, lover vi at bruge det.

  • Du kan skrive din besked herunder (max 750 tegn):